FØR  OG EFTER

billleder

A beauty that defies age

FØR/EFTER

billeder

A beauty that defies age

LÆBER 

før og efter

Læber findes i mange forskellige former og størrelser, og det endelige resultat afhænger derfor af dit naturlige udgangspunkt. Oftest bygges fyldigheden op gradvist over flere behandlinger med 0,5-1 ml filler ad gangen. Den mest anvendte teknik er Russian Lip Teknik, som giver et fladt look i sideprofilen og løfter læben for et mere harmonisk og defineret resultat.

ØJENRANDER

før og efter

Denne behandling er velegnet til dig, der oplever hulhed under øjnene, hvilket kan give et kronisk træt udtryk. Tear trough-behandlinger er relevante for alle aldersgrupper og sigter mod at udfylde fordybningen under øjnene, så den harmonerer med det omkringliggende væv. En grundig forundersøgelse er dog nødvendig, da ikke alle egner sig til denne behandling.

HAGE

før og efter

En velproportioneret sideprofil kræver balance mellem hage, læber og næse. Selvom mange sjældent fokuserer på sideprofilen, er hagen afgørende for ansigtets proportioner. Filler i hagen kan hjælpe med at skabe en V-form og skarpere konturer, så både hage og kæbelinje fremstår mere definerede.

PREJOWL

før og efter

V-shape er et eftertragtet look, hvor skarphed i både profil og front er i fokus. Med tiden kan denne skarphed forsvinde, og huden kan blive løsere eller indsunken langs kæbelinjen. Ved at lægge filler langs hagen og den forreste del af kæben kan vi genskabe eller forbedre V-formen i ansigtet.

UNDERANSIGT

før og efter

Aldring medfører, at knoglestrukturen reduceres, fedtdepoter flytter sig nedad, og hudens elasticitet mindskes. Dette kan resultere i smilerynker, dybe nasolabiale folder, marionetlinjer, løs hud og andre gener i underansigtet. Ofte kræves behandling af midtansigtet først for at løfte vævet, før der fokuseres på et tungt underansigt. Denne type behandling er kompleks og kan kræve flere sessioner. Billederne dækker behandling af marionetlinjer, nedadvendte mundviger, kreppet hud og rynker på overlæben.

NÆSE

før og efter

En ikke-kirurgisk næsekorrigering kan få næsen til at virke mindre, udglatte bump på næseryggen, løfte næsetippen og skabe bedre harmoni i ansigtet. I mange tilfælde kan denne type behandling opnå samme effekt som en traditionel kirurgisk næsekorrektion, men uden behov for operation.

FLYDENDE ANSIGTSLØFT

før og efter

Et flydende ansigtsløft har til formål at genopbygge og løfte vævet, så ansigtets fylde genskabes. Aldringsprocessen starter allerede i 20’erne, hvor huden bliver tyndere og mindre elastisk, og fedtdepoterne flytter sig nedad. Dette fører ofte til indsunke tindinger, flade kinder, tungt underansigt med dybe nasolabiale folder, løs hud langs kæbelinjen og indhak ved hagen.

KÆBELINJE

før og efter

En markeret kæbelinje er ofte ønsket, især i sideprofilen. Ved at konturere hagen, den forreste kæbelinje og kæbevinklen kan vi skabe et skarpere og mere defineret udseende. Proceduren er næsten smertefri, og resultaterne er synlige med det samme.

MØD DIN

behandler

Mit navn er Joeanna Maditten og jeg er ejer af Klinik Maditten. Jeg er uddannet læge fra Aalborg Universitet og har siden arbejdet på bl.a. kræftafdelingen, infektionsmedicinsk, almen praksis & på øre -, næse – & hals kirurgiskafdeling,  sideløbende med mit kosmetiske arbejde, som altid har været min store passion.

Jeg har taget min kosmetiske uddannelse hos Inito v. Kim Novaa i sommeren 2021. Jeg har haft et samarbejde med flere klinikker & har nu åbnet min egen klinik.

Jeg har bl.a. specialiseret mig i tear trough filler, næse filler & i fullface rejuvenation. Noget jeg også har undervist i, både i Danmark og Sverige. Jeg holder mig altid opdateret inden for branchens udvikling.

Som behandler er jeg ekstremt perfektionistisk og kun det bedst er godt nok for mine kunder. Jeg sætter en stor ære i at lytte og forstå den enkeltes behov og efterkomme dette bedst muligt. Jeg laver ikke behandlinger, som jeg ikke 100% kan stå inde for. Dette er din garanti for ikke at bruge en masse unødige penge, på resultater som skuffer.

Hvordan ser processen ud

Forundersøgelse
Før behandlingen
Selve behandlingen
Efter behandlingen
Kontrol

Første besøg i klinikken er en lovpligtig forundersøgelse., hvor vi laver en forventningsafstemning, taler om behandlingsmulighederne og produkterne. 

Eventuel medicin samt sygdomme vil blive gennemgået med høj faglighed,  for at vurdere om den ønskede behandling er egnet til dig. Ligeledes vil jeg  kunne fortælle dig, hvilke resultater og priser du kan forvente af den aftalte behandling. 

Du er velkommen til at medbringe et familiemedlem eller en anden bisidder til forundersøgelsen. Det skal bemærkes, at fra konsultations tidspunktet skal du have mindst 2 døgns betænkningstid før behandlingsopstart. Til konsultationen og efter behandlingen vil der blive taget billeder, som ved samtykke eventuelt kan bruges til reklame mm. 

I ugerne op til behandlingen fraråder jeg, at du indtager collagen pulver, da dette øger risikoen for blå mærker.

På behandlingsdagen bør du undgå makeup, kaffe, energidrik, blodfortyndende og smertestillende (ipren og  ibuprofen).

De fleste føler, at injektionerne er relative smertefrie. Der mærkes et lille stik og det strammer lidt, når gelen bliver lagt. Hvis du ønsker det, kan der før behandlingen smøres en lokal bedøvelsescreme på  det område, som skal behandles, ellers kan der lægges lokalbedøvelse.

Området der skal behandles desinficeres, og filleren bliver injiceret i meget små mængder med en meget fin nål. Injektion med ikke- permanent filler  er relativt enkelt og hurtigt  for den professionelle behandler. Det tager sjældent mere end  30 minutter, men kan variere afhængigt af korrektionstype/behandlingsområdet. Resultatet kan ses med det samme. 

Lige efter behandlingen kan du få let rødme, hævelse, ømhed eller kløe på det behandlede sted. Dette er en normal reaktion. Ubehaget er midlertidigt og forsvinder normalt efter et par dage (højst). Efter en læbe behandling kan læberne hæve og se ujævne ud. Dette kan vare ved i nogle dage (op til en uge). Sport eller andre hårdere udskejende og  fysisk aktivitet frarådes på behandlingsdagen (efter behandling). De første to døgn efter behandlingen skal du ikke massere eller gnide på det behandlede område (med mindre at anden instruks gives af mig). Du bør ikke udsætte det behandlede område for ekstrem varme (eks.solarium eller solbad) eller ekstrem kulde i de første dage efter behandlingen. Når filleren er integreret i vævet, tilpasser det sig ganske hurtigt konsistensen i det naturlige væv. 

Op til nogle uger efter behandling er du velkommen til at møde i klinikken til en opfølgende kontrol. Her kan du få svar på eventuelle spørgsmål og vi kan gennemgå resultatet. Når gelen har lagt sig til, kan der i nogle tilfælde være behov for at efterfylde/efterbehandle enkelte steder for, at opnå den mest optimale korrektion – en såkaldt touch-up behandling. 

Tid til dig

Online booking

Svar på spørgsmål

SKAL JEG HAVE EN FORUNDERSØGELSE?

Ja det skal du. I følge retningslinjerne fra Styrrelsen for Patientsikkerhed, skal du have en forundersøgelse mindst 2 dage før din behandling. Dette er både gældende for filler og botox.

Reglerne for betækningstid er kun gældende før din første behandling i klinikken – også selvom du tidligere har værert til forundersøgelse ved en anden klinik.

Filler forundersøgelse sker ved fysisk fremmøde.
Botox forundersøgelse kan ske fysisk men også online via facetime.

ER DER BIVIKNINGER TIL FILLER?

Risikoen for bivirkninger er meget lille, når du bliver behandlet af en erfaren og dygtig behandler. 

Efter de fleste behandlinger vil der være lokal rødme, ømhed og hævelse som aftager inden for nogle dage. Blå mærker  efter behandling ses forholdsvis hyppigt og aftager efter ca 1 uge.

Ved læbeforstørrelse hæver læberne kraftigt op, bliver typisk blå, fremstår asymetriske og strutter meget ud. Det endelig resultat kan først vurderes efter 3 uger. 

Andre typer bivirkninger er meget sjældne, men kan dog forekomme såsom lokale reaktioner med ”granulom”-dannelse (”knuder”) eller overfølsomhed.  Da der ved behandling prikkes hul på huden, er der også mulighed for en infektion. Yderst sjældent er det sket, at gelen injiceres i et blodkar. Huden bliver bleg men ofte med et ”spættet” hvidt/rødt udseende og med smerte/svien.

HVOR LÆNGE HOLDER DET?

I følge producenterne holder filler mellem 3 -12 måneder. Dog er dette individuelt.

Filler i læberne holder typisk ikke så godt de første par gange og kræver derfor mellem 2 og 3 behandlinger for et holdbart og synligt resultat. 

Filler øvrige steder i ansigtet holder længere tid, da det er muligt at benytte kraftigere og hårde fillerprodukter. 

Studier har vist, via MR-skanninger, at filler stadig kan ligge i vævet 10-20 år efter og at filleren i nogle tilfælde har flyttet på sig. 

HVAD HVIS MAN FORTRYDER?

Filler er ikke permanent. Som udgangspunkt forsvinder filler af sig selv over tid, men er du utilfreds eller blot ønsker at fjerne din filler anbefaler jeg altid at man får det opløst. 

For at opløse filler injicere man Hyalase. Hyalase bryder forbindelsen mellem molekylerne og så forsvinder filleren indenfor 24 timer. 

HVAD ER FORSKELLEN PÅ FILLER OG BOTOX?

Botox forhindre sammentrækning af musklerne og derved dannelse af rynker.

Når man snakker om rynker, snakker man om 2 typer. Dynamtiske og statiske rynker. 
Dynamiske rynker, er rynker som fremkommer når man laver bevægelser i ansigtet, men forsvinder igen når man slapper af i ansigtet
Statiske rynker, er rynker som forbliver i huden, selvom man slapper af i ansiget. 

Botox forhindre dannelse af dynamtiske rynker, dvs det er ikke muligt at fremprovokere rynker. 
Botox hjælper ikke på statiske rynker, da disse allerede er tilstede når ansigtet slapper af. Huden har taget skade (mistet kollagen og elastisn), grundet mange års bevægelse det samme sted. 

 

“Filler fylder ud”. Ikke permanent filler er sterile geler, der består af vand, stabiliseret hyaluronsyre og lokalbedøvelse. Hyaluronsyre er hudens egen byggesten. Ved at tilføre hyaluronsyre til huden, kan huden gøres mere smidig og tabt volumen kan erstattes.

Injektion af filler kan derfor korrigere linjer, statiske rynker og folder i ansigtet, forstørre læberne og danne ansigtskonturer. Fillers bruges også til at genoprette hudens elasticitet og reducere uregelmæssigheder i hudens overflade.

KAN MAN HOLDE DET HEMMELIGT?

Generelt er svaret ja. De første par dage efter behandlingen kan det være svært at skjule at man har fået lavet en fillerbehandling grundet hævelse og blå mærker. Når dette er forsvundet, vil de færreste omkring en bemærke præcis hvad man har fået lavet. Typisk bemærker folk at der er sket en positiv ændring, men de kan ikke spotte hvad. Det er præcis den effekt langt de fleste ønsker.